Lysestager
Moderne lysestager til din bolig
Er du på udkig efter lysestager, der kan sætte en hyggelig og varm stemning i din bolig?Hos BOXdeLUX har vi samlet et bredt udvalg af smukke og moderne stager, der passer ind i enhver indretning. Vores sortiment er nøje udvalgt med fokus på kvalitet og godt håndværk, og det spænder over danske såvel som internationale designere.
Gå på opdagelse på siden her og find dem, der passer ind i din smag og indretningsstil.
Stilrent design og smukke linjer
Fælles for alle vores lysestager er, at de har et stilrent og smukt design, der passer ind i enhver indretning. Og selv, når stearinlysene er brændt ud, er de dekorative i sig selv. Vi er forhandlere af danske brands som House Doctor, The Oakmen, Bloomingville, Nordal og mange flere, der alle leverer skandinavisk design i elegant formsprog.
Tag udgangspunkt i placering
Skal du gå efter en stor eller lille stage? I messing eller sort? Når du skal indrette med stager til levende lys, er det en god idé at tænke på placeringen. Skal den stå på dit spisebord? Eller er den tiltænkt på et lille sidebord? På et sidebord kommer det hurtigt til at se voldsomt ud, hvis du placerer en stor lysestage. På spisebordet er der derimod masser af plads til en større udgave, hvor du kan sætte flere stearinlys i. Tag derfor udgangspunkt i, hvor den skal pynte, inden du køber.
Lysestager til alle boligens rum
Hvad enten du ønsker at dekorere din stue, dit køkken, dit badeværelse eller dit soveværelse med levende lys i stager, finder du dem her på siden. Giv dit badeværelse en ægte wellness-stemning med levende lys i smukke stager. Du kan gøre oplevelsen endnu mere sansefuld ved at vælge duftlys, der udsender en skøn og beroligende duft i rummet.
Eller hvad med at gøre madlavningen lidt hyggeligere ved at tænde stearinlys? Sæt lys i vinduet i dit køkken eller på hjørnet af din store kogeø for at skabe en god stemning i madværkstedet.
Farverige glasstager sætter kulør på din indretning
Farvet glas er en tendens, som er in i moderne boligindretning. Det farvede glas giver varme og liv i din indretning. Gå efter sprudlende farver i grøn, rød og orange eller vælg mere afdæmpede nuancer som rosa, brun og amber, alt efter din øvrige indretning.
Det farvede glas kan være en måde at få liv og kulør ind i din indretning. Måske er du ikke til store malede vægge i farver, men med farvet glas får du farver ind på en diskret og sofistikeret måde.
Vælg farvede lys til dine stager
Vil du gerne sætte lidt ekstra farve i din indretning? Så tilsæt farvede stearinlys i dine stager. Det giver liv i din bolig og ser smukt ud samtidig. Er du ikke helt med på de sprudlende farver, men vil du have andet end hvide lys, så gå efter sandfarvet, grå eller andre neutrale farver. Er du derimod lidt mere modig, ser det smukt ud med stearinlys i blå, grønne og andre nuancer i dine stager. Sørg for at vælge lysene i samme nuancer som dit øvrige interiør for at skabe et sammenhængende og strømlinet udtryk.
Lav dine egne personlige stillebens
Med lysestager kan du indrette på et hav af måder. Faktisk er det kun din egen fantasi, der sætter grænser. Sæt dem sammen i små klynger med forskellige materialer som marmor, glas og messing for at skabe et personligt udtryk i din indretning. Du kan også sætte dem sammen med andet nips. Udsmyk eksempelvis din vindueskarm med en stage og keramikvaser – der er masser af muligheder for at indrette med smukke stillebens.