Alt til Opvask
Alt til opvasken finder du her hos os. Vi har ikke færdig opvaskesæt, men rig mulighed for at du kan sammensætte dit eget sæt med alt du behøver til opvask. Der er nemlig stor forskel på hvad behovene er: er du opvaskemaskinefri og vasker alt op i hånden - eller håndopvasker du kun det, der absolut ikke kan tåle at komme i maskinen? Er køkkenet stort eller lille, vasker du mange specialredskaber fra gourmetmiddage op - eller er det bare lige et glas og en tallerken?
Ordentlige og ergonomiske børster, lækker, velduftende opvaskemiddel og praktiske stativer og gode opbevaringsmuligheder gør det til en leg at vaske op.
Se vores store udvalg her og bestil alt til opvask i dag!
Bakker, måtter og stativer til tørring af opvask
Vasker du tit større mængder opvask op, er det rart med et stort og stabilt opvaskestativ, hvor tingene kan stå og dryppe af. Er der kun lidt håndopvask en gang imellem, kan det være praktisk med et lille stativ eller en bakke eller måtte, der er nem at opbevare. Med afløbsriller og i et materiale, der er nemt at skylle af, kan du vælge mellem flere størrelser og modeller fra Yamazaki og Interdesign. Så er de også pæne nok, til at de gerne må stå fremme.
Børste og opvaskemiddel
En ordentlig børste og lækkert opvaskemiddel er essentielt for at få en helt ren opvask.
Vil du vaske miljøvenligt op, ved du sikkert allerede at du skal undgå at vaske op under den løbende hane for at undgå vandspild. Du kan også tage et kig på din opvaskebørste og opvaskemiddel. Opvaskebørster i fornybare naturmaterialer som bambus, træ og naturbørster har ofte en lavere miljøpåvirkning en opvaskebørste i plastik. Opvaskemidlet bør være miljømærket, så det belaster naturen mindst muligt. Heldigvis lever Merakis tilbehør til opvask op til begge dele. Opvaskemidlet dufter også delikat med naturlige essentielle olier.
Holder til opvaskebørste
Opvaskebørsten skal helst have lov til at tørre for at undgå bakterier. Med en praktisk børsteholder slipper du for at opvaskebørsten sopper rundt i gammelt opvaskevand. Få en smart holder, du nemt kan sætte fast på indersiden af vasken, så børsten ikke drypper vand på køkkenbordet. Vælg mellem magnetisk holder til stålvaske eller en holder med sugekop. Der er også plads til skurebørsten.
Tips til opvasken
Der er rigtigt mange ting, der sagtens kan gå opvaskemaskinen - men noget køkkenudstyr skal altså vaskes af i hånden. Enten fordi det fylder for meget i maskinen, eller fordi det ikke tåler maskinopvask.
Undgå at vaske disse ting i opvaskemaskinen:
- Redskaber med slip-let overflader
- Emaljerede redskaber
- Køkkenknive - både til forberedelse af mad og de dyre steak-knive
- Krystalglas, hånddrejede glas og dekoreret glas
- Porcelæn med gulddekorationer og porcelæn uden blank dækglasur
- Redskaber af træ, ben og horn, alu, støbejern og kobber samt blød plast.
Sådan får du helt ren opvask
- Sørg for at området omkring vasken er rent og ryddeligt. Brug rene redskaber, opvaskebakke og viskestykke
- Skyl brugt service og gryder - læg evt. meget beskidte ting i blød
- Fyld opvaskebaljen med vand, der mindst 55℃ varmt
- Dosér derefter opvaskemiddel
- Vask først glas og kopper
- Vask derefter tallerkener
- Så er det bestikkets tur
- Og skåle, fade og gryder til sidst
- Tør og sæt på plads, når der ikke er mere plads på opvaskestativet
- Skift vand, når det bliver uklart eller lunkent
- Skift viskestykke, når det er vådt
- Skyl opvaskebørsten ren og læg til tørre
- Hæng viskestykket til tørre
- Tør spildt vand op